Profil

Æstetik

Dorthe betragter sit udtryk som en kombination af kunsthåndværk og design. Hun designer til den bevidste forbruger, der værdsætter unik og eksklusiv slow fashion. Hendes tekstiler skal være aktuelle længere end blot en modesæson.
Materialer, udtryk og farver går op i en højere enhed i Dorthes designs. Hun går ikke på kompromis med kvaliteten. Det er kvalitetsmaterialer som uld, silke, mohair, kashmir og effektgarn fra Italien og Japan, hun primært anvender i sine tekstiler.

I 2006 var Dorthe praktikant hos den japanske modedesigner Yoshiki Hishinuma i Tokyo. Opholdet gav hende en spændende indsigt i japanske arbejdsprocesser og forarbejdning af tekstiler. Det æstetiske japanske udtryk er med til at påvirke Dorthes eget nordiske designudtryk.